Agurk

Hjemmedyrkede, nyhøstede agurker er sprøde og saftspændte og stort set alle sorter har mere smag end de agurker, som man køber i butikkerne. 

Jeg planter altid ekstra mange agurker, for jeg ved at små friske agurker ofte går som snacks her i huset, og så er det dejligt at kunne dele ud af overskuddet af grønt til familie og venner.

Agurker er taknemmelig at dyrke. Frøene er meget spiredygtige og planterne gror hurtigt og kan i løbet af en sæson fylde en hel del i drivhuset. 

I flere år har jeg primært dyrket skoleagurker, da jeg synes at smagen er bedre end almindelige agurker. 

Sorter

Sort Navn Høst Brug
Slangeagurk
Kalunga F1
Apr-maj indendørs
Drivhus fra jun
200 cm
Jul-aug
Agurker ca. 35 cm. lange
I salater og på smørrebrød
Slangeagurk
Sonja
Friland maj-jun eller indendørs april-maj
Friland
200 cm
Aug-okt
Agurker ca. 25 cm. lange
I salater og på smørrebrød
Slangeagurk
Chinese slange
Friland maj-jun eller indendørs april-maj
Friland
200 cm
Aug
Mørkegrønne lange frugter. Tynd skal med meget frugtkød
God frisk/rå i salater eller syltet
Klatreagurk
Jungleagurk
Apr-maj indendørs
Stor krukke
200 cm
Jul-sep
2-3 cm store frugter (ligner små meloner)
Som grøntsag i salat eller i skiver i sommerdrik (smag af agurk, melon og citrus)
Klatreagurk
Marketmore
Apr-maj indendørs
Krukke eller højbed
60 cm
Aug
Mørkegrønne, ranke agurker 20-25 cm
Har rigtig god smag. Gode i salater eller som snack
Mini agurk
Passandra F1
Feb-mar indendørs
Drivhus fra jun
150 cm
Jul-sep
Giver mange, små korte frugter
På smørrebrød eller i salater
Drueagurk
Hokus
Apr-maj indendørs
Friland elller krukke
200 cm
Jul-sep
Frugterne har små knuder
Spises frisk eller syltes
Drueagruk
Conny F1
Friland maj-jun eller indendørs apr-maj
Friland
150 cm
Jul-aug
Rigtbærende udbytte
Syltning (men kan også spises friske)
Drueagurk
Vorgebirgstrauben
Friland maj-jun eller indendørs apr-maj
Friland
200 cm
Aug-sep
Giver stor høst
Syltning (men kan også spises friske)
Asieagurk
Fatum
Friland maj
Friland
200 cm
aug-sep
Store mørke grønne frugter ca. 30 cm
Syltning (men kan også spises friske)

Dyrkning

Såning indendørs

Hører du til dem, der gerne vil dyrke dine egne agurker helt fra frø, så kan du så dem indendørs i tørvepotter i april eller maj. Læg to frø på højkant i hver potte (1-2 cm dybt). Undlad at trykke såjorden sammen, da agurker ikke bryder sig om fast jord. Vand og lad potterne stå varmt (20-25 grader) men ikke i direkte sol. Frøene spirer i løbet af 3-5 dage. 

Planterne kan udplantes, når du er sikker på, at der ikke kommer mere nattefrost. Jeg sætter typisk agurkerne ud i drivhuset i starten af juni. Jordtemperaturen skal være min. 15°C.

Såning udendørs

Agurker kan sås udendørs fra starten af maj, hvis man beskytter dem. Sæt f.eks. et omvendt syltetøjsglas over, for at beskytte dem. Glasset fjernes, når planterne er blevet for store.

Jorden må ikke være for tung og våd, da planterne let rådner ved rodhalsen og dør. Brug gerne lunkent vand til at vande med.

Dyrkning i drivhus

Det er vigtigt, at agurker får rigeligt med vand. Jeg dyrker mine agurker i kapilærkasser i drivhuset. På den måde har de altid vand.

Agurker trives bedst, hvis de får lov til at klatre opad. Jeg “binder” mine planter op helt fra de er små, og så vokser de op ad snoren. Når agurkeplanterne når helt op til taget af drivhuset, kan man knibe topskuddet af. På den måde får man planterne til at sætte sideskud og brede sig. Jeg lader dog ofte planterne gro videre langs toppen af drivhuset og sørger blot for, at binde dem op, så de får luft omkring sig.

Hanblomster skal knibes af, inden de åbner sig. Du kan kende en hanblomst på, at den sidder fast direkte på planten. En hunblomst sidder altid fast på en lille agurk.

Dyrkning på friland

Dyrker man agurker på friland, skal man sørge for at de har rigeligt med plads. Hvis man ikke lader dem vokse opad, må de have 120-180 cm friareal til alle sider. 

Man kan sætte en urtepotte i jorden ved siden af hver plante og hælde vand heri, så rødderne fra agurkeplanterne let kan få fat i det. Man skal være flittig til at luge. Når planterne har seks-syv rigtige blade (kimblade ikke medregnet) er det en god ide at knibe topskuddene af, så planterne danner sideskud og breder sig. På frilandsagurker er det ikke nødvendigt at fjerne hanblomster.

Dyrker du agurk på friland, kan det være fint, at binde dem op til et stakit eller et espalier, da de som tidligere anført trives bedst ved at vokse opad.

 

 

 

Sygdomme og skadedyr

Agurkskimmel

Agurkskimmel er en svampesygdom. Svampen vokser inde i bladene og kan udvikle og sprede sig hurtigt under fugtige forhold. I løbet af en uge eller to kan planten visne fuldstændig. På agurk viser sygdommen sig hurtigt som gule, i starten klart afgrænsede og kantede pletter på bladenes overside, som efterhånden flyder sammen og bliver brunlige.

Svampen kan udvikle sig både under køligt og varmt vejr, forudsat der er høj fugtighed og vand/dug på bladene. En temperatur på 15-20 grader øger svampens indtrængning i planten. Varme sammen med tørre forhold i drivhuset har en hæmmende virkning på svampens udvikling. Skift mellem kølige nætter og varmere dage giver agurkeskimmel gode betingelser.

I Danmark ses sygdommen typisk fra juli/august, hvor der begynder at være meget dugdannelse om morgenen, hvilket giver gode betingelser for svampens udvikling.

Forebyggelse

  • Køb de agurksorter, som er mest modstandsdygtige overfor agurkskimmel. Resistente sorter findes dog ikke på hobbyniveau. Alternativt kan du købe sorter, som giver tidlige agurker, så du kan nå at få et godt udbytte inden planten evt. angribes i juli/august
  • Placer dine agurkplanter med stor afstand, så skimmel ikke spreder sig mellem planterne
  • Vand kun agurkplanterne ved jorden og ikke på selve planten.
  • Sørg for udluftning og ventilation i drivhuset fra medio juli for at holde lav/kortvarig fugtighed i drivhuset.
  • Fjern alle planterester fra drivhuset, så du ikke risikerer, at svampen overvintrer.

Når planten er angrebet

  • Fjern straks de angrebne blade, da det kan hæmme sygdommens spredning til resten af planten og andre planter.
  • Der findes ikke nogen virksomme biologiske eller kemiske bekæmpelsesmetoder

Meldug

Meldug er en svampesygdom. Sygdommen kan udvikles i meget varmt og lummert vejr. Der dannes hvide belægninger på blade og ranker.

Forebyggelse

  • Man kan undgå meldug ved at plante resistente sorter.
Agurkskimmel
Agurkskimmel

Spindemider

Spindemider angriber og suger alt næring ud af blade på drivhusplanter som agurk. Navnet kommer af det spind, de danner, som hjælper dem med at bevæge sig fra blad til blad eller plante til plante. I drivhuset er væksthusspindemiden, Tetranychus urticae langt den hyppigste art, som især findes på agurkeplanter. Den kan også angribe frugttræer, bærplanter, potteplanter mm.

Spindemider lever hovedsageligt på planternes blade og opholder sig på undersiden af bladene. Deres naturlige fjender er forskellige arter af rovmider, tæger, mariehøns m.fl. 

Væksthusspindemider kan findes fra midt på foråret og frem til efteråret. De overvintrer som befrugtede hunner i sprækker og på planter/planterester i drivhuset, hvorfor det er så vigtigt, at få drivhuset ordentligt gjort rent, når sæsonen er slut. Når temperaturen stiger om foråret genoptager de hurtigt aktiviteten og æglægningen og opstarter en ny sommerpopulation, hvis ikke man har fået dem fjernet.

Væksthusspindemiden gennemløber fem udviklingsstadier: æg-, larve-, 1. nymfe-, 2. nymfe- og voksenstadium. Mellem hvert stadium optræder en inaktiv periode med omdannelse til næste stadium. Alle stadier (undtaget ægstadiet) suger af bladcellerne på undersiden og de kuglerunde æg på 1–2 mm. lægges også her. En enkelt hun kan lægge 100–200 æg. Ved ca. 26°C varer udviklingen fra æg til voksen ca. 10 dage og den samlede levetid er ca. fem uger, så de kan opformere sig meget hurtigt. 

Plant tagetes i dit drivhus ved dine agurkeplanter. – De er blev til at holde spindemiderne væk.

Tagetes kan hjælpe med at holde spindemider væk

Opskrifter

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Agurkesalat
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Sommersalat
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Burger med friske grøntsager