Kartoffel

Nyopgravede kartofler i en lækker kartoffelsalat eller kogte til en lækker frokost f.eks. sammen med nyfangede fisk eller andet indbydende tilbehør er fantastisk. Jeg glæder mig hvert forår til at kunne grave de første kartofler op og servere dem for familien.

 

Sorter

Navn Høsttid Kød Form Udbytte
Frieslander
Meget tidlig
Lys gul
Lang-oval
Middelhøjt
Solist
Meget tidlig
Hvidt
Rund-oval
Højt
Asparges
Middel tidlig
Gul
Lang-oval
Lavt
Bintje
Middel tidlig
Hvidgul
Lang-oval
Middelhøjt
Nikola
Middel tidlig
Gul
Lang-oval
Middelhøjt
Exquisa
Middel tidlig
Gul
Lang-oval
Middelhøjt
Folva
Middel tidlig
Gul
Rund-oval
Meget højt
Sava
Middel tidlig
Gul
Lang-oval
Middelhøjt
Jutlandia
Middel tidlig
Gul
Rund-oval
Middelhøjt
Princess
Middel tidlig
Gul
Oval
Højt
Mirage
Tidlig
Gul
Lang
Stort
Arielle
Tidlig
Gul
Oval
Stort

Dyrkning

Det er nødvendigt at have et sædskifte for at få succes med kartofler. 

Kartofler kan dyrkes på al slags jord, især hvis man tilfører jorden rigelige mængder af kompost, som gør lerjorden mere smuldrende og øger sandjordens evne til at holde på vandet. Kartofler er en tærende grøntsat, så der skal være både rigeligt med kvælstof og kalium til rådighed, dvs. at der skal gødes godt inden kartoflerne lægges i jorden, enten med kompost eller husdyrgødning, eller med diverse tørrede posegødninger. Man skal ikke tilføre jorden kalk før kartofler, da det fremmer skurvangreb.

Forspiring

Ønsker man tidlige kartofler, lægges de til spiring sidste i februar – medio marts. De spirer i løbet af 3-4 uger i et rum med 14-18 grader og godt med lys. Læg kartoflerne i ét lag.

Kartofler lægges til forspiring fra sidst i februar til medio marts

Dyrkning

Tidlige kartofler sættes med 30 cm afstand i rækken og med 40 cm mellem rækkerne. Sene kartofler sættes med 35 cm afstand og med 50-60 cm mellem rækkerne. Sætter man de sene kartofler tæt, får man mange små kartofler, men mere afstand giver større kartofler. Vægtmæssigt er udbyttet ca. det samme.

Indtil kartoflerne dækker jorden, holdes ukrudt nede ved 2-3 gange at hyppe jord op i en vold omkring kartoffelplanterne. Hypningen forebygger samtidig, at kartoflerne får lys og bliver grønne.

En anden metode – evt. kombineret med 1-2 hypninger – er et tykt lag jorddække med halvt omsat kompost, hø eller halm. Fra jorddækket er lagt på, til kartoflerne skal tages op, er der begrænset arbejde. Jorddække hjælper også med at holde på fugten.

Får kartoflerne ikke tilstrækkeligt med vand, vil det resultere i lavt udbytte.

 

Sygdomme og skadedyr

Skimmel

Kartoffelskimmel er den mest udbyttereducerende sygdom i kartofler. Skimmel overvintrer hovedsageligt i læggekartoflerne, hvorfra det spredes til den inficerede knolds top og videre med vinden til de omkringstående planter. 

Skimmel ses ved at kartoffelplantens blade begynder at krympe sammen og blive brune. Er vejret tørt, vil der danne sig en hvid svampevækst på undersiden af bladene. Der kan også opstå brune læsioner på stænglerne.

Forebyggelse

  • Det bedste middel mod skimmel er at sætte gode forspirede kartofler så snart jorden er bekvem og varm nok. De kan nå at udvikle sig maksimalt inden et evt. skimmelangreb sætter ind efter midlen af juli.
  • Hypning med minimum 8 cm jord over knoldene kan forhindre, at regnen vasker evt. skimmelsporer ned til knoldene.

Når planten er angrebet

  • Hvis der kommer angreb af skimmel, er der kun ét at gøre: Fjern toppen, så sporerne ikke når ned og angriber knoldene. Kartoflerne skal blive i jorden til august og modne.
Skimmel ses ved at bladene begynder at krympe sammen og blive brune

Opskrifter

Kartoffelsalat 3
Kartoffelsalat